fbpx

Sover du tornerosesøvn, kære kvinde?

Sover du tornerosesøvn, kære kvinde?
13. september 2016 kontakt@elvirahsvane.dk

SOVER DU TORNEROSESØVN?

Hvis han er en rigtig prins (læs: den rette partner), har han også mod, udholdenhed og styrke til at kæmpe sig gennem tjørnekrattet omkring mit slot (læs: hjerte). Og når han så har formået at dræbe dragen og kommer frem til slottets port, så har han naturligvis også den rette nøgle at hive op af lommen. Ellers kan det jo ikke være ham, der er den rette. Så skal jeg bare vente lidt længere. SÅ kommer den rigtige bejler forbi.

Og det gør du så. Venter og venter. Problemet med al den her venten er bare, at den er så gudsjammerlig kedelig, og problemet er også, at du får aaaal for lang tid til at forestille sig, hvordan det så ser ud, når Prince Charming en dag med sine lacoste/kawasaki/Hugo Boss sko (indsæt selv) sparker døren ind til dit hjertekammer og på den helt rigtige selvsikre/ømme/beordrende måde lægger sin bikerjakke/windbreaker/islandske uldsweater over dine skuldre og …. kysser dig. Og så kan I endelig ride ud i solnedgangen på hans hvide sportscykel/mercedes/fuldblodsaraber. (Digt selv videre…)

Okay. You´ve got the point? Nu har du egentlig to valgmuligheder.

1) Du kan gå all in og digte videre for vildt på ovenstående drømmescenarie.

2) Du kan nive dig selv i armen og finde ud af, at det kun var en drøm, og selv begynde at lede.

Men hvordan gør jeg nu det? Slottet er jo låst, og dragen vogter jo stadigvæk. Bum, bum… – AH! jeg tager selvfølgelig min iphone og opretter en tindr-profil! Så kan jeg bruge ventetiden på noget fornuftigt. Og jeg kan måske opfordre nogle af dem (hvis der da overhovedet er nogen gode, ledige prinser derude) til at gøre forsøget at overvinde min drage.

Hm….  Her! Her er en, der ser sød ud. Og han vil gerne drikke en kop kaffe. Fedt. Lad mig møde ham. Det er nok også bedst med neutral grund. Så der ikke står for meget på spil. Jeg smutter lige ud over balkonen med min rebstige, når dragen sover.

Men hvad så, hvis fyren er super sød, og du gerne vil have ham med hjem bagefter? Så er han jo nødt til at slå dragen ihjel! Og det er jo ikke sikkert, han lige havde regnet med det, da du inviterede ham hjem.

Nårh, ja. Det havde jeg ikke tænkt på!

Altså. I virkeligheden er det ikke mr. Right, du skal lede efter. Det er Nøglen!

Nøglen?! Den skal han da komme med.

Hvem siger egentlig det? Det er dit slot (læs: hjerte), ikke? Det er dig, der har smidt den væk eller med vilje lagt den væk. Måske for ikke at lukke alle mulige – og især umulige – charlataner ind. Og dermed blive såret endnu engang. Og måske af samme årsag plantede du din tjørnehæk. Meget forståeligt, faktisk. Men måske er det på tide at få hevet noget af al det buskads op, så vejen til dit hjerte ikke er så ufremkommelig.

Men…

Men hvad? – Er du ikke klar til kærligheden?

Jo! Eller det tror jeg da. Eller – det vil jeg i hvert fald gerne være.

Godt. Så begynd med at lede efter Nøglen. Og når du har fundet den og har låst døren op indefra, så er du klar til at tage imod de prinser, som kæmper sig vej, men som ikke er udlærte låsesmede.

Jamen hvad så med dragen?

Den er nok ikke så farlig, når du først har åbnet dit hjertes hoveddør indefra og klapper den lidt på mulen. Så skal du bare se. Når du viser den, at du ikke er bange for, at kærligheden banker på, så skal den nok blive blid som et lam.

Er du nu sikker på det?

Det er kun dig, der kan tæmme den. Det er faktisk også meget bedre end at slå den ihjel. Synes du ikke? Den vil jo egentlig bare passe på dig. Og den gør sit job rigtig godt, hvis den ikke får besked på andet. Så det er vel egentlig på sin plads at blive venner med den.

Hm. Ja. Okay, så begynder jeg at lede. Hvor skal jeg starte?

Prøv at starte der, hvor du lærte noget om kærlighed første gang.

Altså hos min mor og far?

Ja. Lige netop. De gav dig nøglen. Og måske ligger den stadig begravet der et sted i et af de første værelser du havde.

Åh, der har jeg ikke været i mange år. Og det er helt nede i den bagerste fløj af slottet. Jeg ved ikke, om jeg kan finde vej helt alene.

Jeg følger dig gerne på vej. Du behøver ikke gå alene. Det gør vi som regel aldrig. Så holder jeg faklen for dig. Og holder dig i hånden, hvis du bliver bange.

Tak! Kom, så lad os begive os på vej.