fbpx

Svanesjæl

Svanesjæl

Et nyt dybt helende udviklingsforløb for dig, der vil folde din sjæls svanevinger ud

 

Føler du dig indimellem mere som en grim ælling, end en smuk svane?

Tager du din plads i verden – eller tager du den mindste, så andre ikke har noget at udsætte på dig?

Har du indimellem en følelse af meningsløshed, af at dit liv ikke rigtig er DIT liv?

Lever du med en følelse af at nøjes eller tilpasse dig dit liv i stedet for at lade dit liv tilpasse sig dig?

Så er der plads til at du kan skrue op for DIG!

På dette forløb får du ikke kun værktøjerne til at skrue op for dig selv, men jeg faciliterer din proces og går vejen sammen med dig. Du få 360 grader støtte og sparring både af mig og af gruppen. Sammen heler vi de dybe sår, som gør, at du ikke får levet dit liv fuldt ud.

Svanesjæl er både et personligt udviklingsforløb – OG et gruppeforløb. Forløbet indeholder 4 1:1 sessioner med mig, som gør, at der er fokus og ro på din egen proces, men den bliver også spejlet og fordybet af at du tager rejsen sammen med ligesindede.

 

De 4 portaler

  1. portal – opblomstringsportalen – ved forårsjævndøgn 21/3.

Vi mødes den 21/3 og tager hul på forløbet. Vi går igennem 1. portal og her kommer vi i kontakt med vores sårbarhed, vores frygt og vores skam. Vi møder den grimme ælling, som spiller lille og forsigtig for ikke at få ”hug”. Vi arbejder med opgivelse, overlevelse og healing af vores dybeste traumer. Vi kortlægger dét, der giver næring til vores sårede jeg og vi arbejder med vores skygger.

Dette modul er det længste og her vil typisk 2 ud af dine 4 terapisessioner ligge. Så du kommer til at arbejde med ”kernen” lige fra begyndelsen og når vi har healet det dybeste sår, er du klar til at gå gennem de næste portaler.

  1. portal – frugtbarhedsportalen/porten til sommeren – 18/4

På denne aften mødes vi og går igennem 2. portal. Vi har nu mødt vores skygger. Vi har ligget i jorden som små frø gennem en hel vinter og nu skal vi finde vores indre frugtbarhedsgudinde Frøya frem og vande vores små frø. Vi er nu ”født på ny” og dette modul handler om at bygge os selv op fra bunden med langsomhed, selvkærlighed, nydelse. Vi arbejder med undren og nysgerrighed i stedet for viden og ser alting med nye øjne. Vi opdyrker nye gode vaner med fokus på kroppen, det basale med næring og nydelse. Vi arbejder med den ungdommelige energi.

  1. portal – Optakt til frugtsætningsportalen – 11/5

Den 11. – 12. maj mødes vi til en weekend i København (ej Sverige, som jeg siger på videoen, og ej med overnatning). Denne weekend går vi i dybden med selvværd, selvforståelse, livsmod og ansvar. Vi arbejder med den voksne DIG. Og med dine relationer til andre. Vi arbejder med at stå ved dig selv i praksis, kompromisløst. Vi giver plads til følelsen af GLÆDE og koder den ind i dine celler. Et lyst sind er nøgleordene – og evnen til at vibrere DIG og tiltrække det i livet, der er godt for dig. Når du kommer hjem arbejder du videre med alt det, der er blevet sat i gang. Du er nu godt i gang med at folde dine smukke stærke svanevinger ud i livet!

  1. portal – Porten til Livet – 6/6

Nymånen den 6/6 udgør 4. og sidste portal – Porten til livet. Vi arbejder med følelsen af at svæve gennem livet. Følelsen af forbundethed. Og selvværdighed. Du mærker en dyb forankring og kærlighed til og fra Jorden. Men du mærker også en tryghed i at kunne flytte dig, når du ønsker det, mentalt og fysisk. Du mestrer at flyve på dine smukke, stærke vinger og føler dig godt tilpas.

Vi afslutter forløbet den 20. juni ved en bålceremoni ude i naturen og fejrer DIG og den smukke svane, du er blevet.

Din stemme – nøglen til din healing og transformation.

Din stemme er det kraftigste udtryk for DIG. Hvis du vil tillade dig selv at fylde, at tage din plads her i livet, så må du give din vibration lov at være her rent fysisk. Dén skal fylde, skrues op på fuld volumen. Hvis du ”muter” dig selv, så er der ingen der ved, du er her!

Derfor er dét at give lyd og arbejde med dig selv ved at give lyd omdrejningspunktet på dette forløb.

De fleste mennesker kommer i kontakt med meget modstand, når de bruger deres stemmer til andet end almindelig tale. Pyh! Så føles det som om de skal præstere. Som om de bliver bedømt på deres stemmer. Som om de kun er noget værd, hvis deres stemmer lyder ”smukt”.

Alle disse følelser siger noget om vores sår.

Vores skam værner om vores sår, så vi ikke kommer i situationer, hvor vi kan mærke dem. Men lige ved siden af skam, ligger mod. Og lige ved siden af mod liger frihed. Og når vi vænner os til at være modige og gøre noget andet end når skam holder os i skak, så begynder vi at træne den muskel der hedder mod, som skal trænes før vi får stærke svanevinger at flyve på.

At arbejde med stemmen er at give vores sjæl lov at fylde rent fysisk. Når vi udtrykker os selv autentisk gennem lyd, holder vi op med at forklare og forsvare os. Vi skal nemlig ikke forklare os. Vi har lov blot at være dem vi er – med alle vores følelser.

På forløbet mødes vi fysisk:

Torsdag den 21. marts kl 17-21 i Kbh

Torsdag den 18. april kl 17-21 i Kbh

Lørdag+søndag den 11.+12. maj i Kbh

Torsdag den 6. juni kl 17-21 i Kbh

Torsdag den 20. juni kl 17-21 på Lykkedal Retreat i Helsinge

Pris: 9.470 inkl moms.

Beløbet kan betales i 2 eller 3 rater.