Min terapeutiske tilgang

Igennem mine uddannelser er det blevet tydeligt for mig, at af alle vores livsoplevelser er der særligt nogle, der har formet os på en måde, der ikke gavner os. Det er de oplevelser, hvor vi ikke har følt os ressource-stærke nok til at håndtere dem. Noget har været for meget, for hurtigt eller for tidligt eller alle 3 ting på en gang.

Disse oplevelser har skabt en ”kortslutning” i vores nervesystem og denne traumeenergi har nu sat sig på tværs. Traumatiske oplevelser binder en stor portion livsenergi, som vi nu har mindre til rådighed af i resten af systemet til at kunne agere hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med vores behov og grænser.

Når vi får helet disse traumer, sættes livsenergien atter fri, og som resultat af det føler vi os levende, modige, tillidsfulde og glade.

Derfor drejer mit arbejde med at hele traumer sig meget om nervesystemet og kroppen. Hvis vi har mange traumer på lager – det kan både være udviklingstraumer eller choktraumer – så har vi i et forsøg på at overleve lukket af for at mærke kroppen. Første skridt vil så være at genskabe en kontakt til kroppen, så vi kan begynde det egentlige helingsarbejde.

Traumeterapi skal foregå nænsomt og i klientens tempo, for bliver nervesystemet overvældet, kan der opstå re-traumatisering, og så tager traumehelingen længere tid end nødvendigt.

Ændring af mønstre

Almindelig psykoterapi handler ofte om at udforske klientens fortid, så man kan kortlægge de dysfunktionelle og emotionelle mønstre, der ligger bag de psykiske problemer. Det er også ofte gavnligt at forstå sin fortid og hvilken indvirkning, den har (haft) på ens liv, men det heler ikke noget i sig selv at blive klar over, hvad ens udfordringer i livet skyldes. Bevidsthed i sig selv gør ikke en i stand til at handle anderledes. Måske kender du det fra dig selv, at du godt ved at du gør som du gør, men fortsætter alligevel med det, selvom det ikke er til dit eget bedste. Vores mønstre ligger så dybt i os og blev skabt for at overleve noget.

Overlevelse varetages af det instinktive niveau, dvs kroppen/nervesystemet. Vi er derfor nødt til at arbejde på dette plan for at kunne ændre vores mønstre. Det er her de blev skabt, ikke på det mentale niveau. Jeg arbejder derfor på alle 3 planer i min terapi, både det instinktive, det følelsesmæssige og det mentale. Min stærke intuition og evne til at mærke mine klienter kunne man kalde det spirituelle niveau, og det arbejder jeg således også med.

Jeg bruger i mit arbejde metoder fra både SE-traumeterapi (somatic experience), gestaltterapi, visualiseringsøvelser, fysiske øvelser mm. Jeg giver ofte klienten en relevant hjemmeopgave for, så processen intensiveres.

Lydhealing bruger jeg som en supplerende eller selvstændig behandling i sig selv, da det egner sig godt til at arbejde på det følelsesmæssige og kropslige niveau. Det er fantastisk til at løse blokeringer op og udskifte negative overbevisninger og mønstre, der ellers er svære at komme til livs. At modtage en lydhealing er nænsomt for nervesystemet og effektivt for klienten. Lydhealingen bliver optaget, og effekten kan forstærkes ved at genhøre den hjemme.

Det er vigtigt for mig at du føler dig tryg, og derfor foretrækker jeg at have en indledende, kort snak med dig, så vi ikke er helt fremmede for hinanden, når vi mødes. Jo mere tryg du føler dig i mit nærvær, jo hurtigere kan helingen finde sted. Hvor mange gange terapi der skal til før du oplever den ønskede effekt afhænger af mange ting: hvor meget traume-energi du har på lager, hvor indstillet du er på selv at tage aktivt ansvar for og del i processen, og hvor godt dit nervesystem ”tager imod” terapien.

Om parterapi

Når jeg har par i terapi, arbejder jeg stadig som jeg har beskrevet, dog fylder samtalen mere. Jeg forsøger at afdække, hvilke dynamikker der er i spil, og hvis jeg oplever at den ene har et uhensigtsmæssigt mønster, kan jeg sagtens finde på at arbejde med det, hvor den anden så er vidne til sin partners terapeutiske proces. Det er ofte meget helende for parret at være vidne hinandens helingsarbejde.

Det er vigtigt for mig at parret går hjem med en forståelse af den ”dans” de har med hinanden, dvs hvordan deres mønstre trigger hinandens. Når man kan begynde at tage sig selv i det, inden man reagerer med automatpilot, er man kommet langt. Parrene oplever ofte i terapi, at det at ”at få ret” ikke er det vigtigste, men at komme til en forståelse af hinanden.

Parrene får konkrete metoder til at skabe mere nærhed, kontakt og bedre kommunikation med sig hjem og kan på den måde genoptræne en helende kontakt.

Målet med parterapien fastsættes af parret selv den første gang.